LÆDER

Selvom læder er et slidstærkt naturmateriale, kan det alligevel være følsomt overfor omgivelserne. Derfor beskytter du læderet ved at holde det fra blandt andet vand, fugt og varme. Bliver læderet vådt, skal du lade det lufttørre ved normal stuetemperatur. Lidt vand skader dog ikke.

Vil du fjerne overfladiske pletter fra læderet, skal du hurtigt tørre overfladen med en let, fugtig klud. Pas meget på med at lade læder komme i berøring med kemikalier og ru overflader, som kan skade materialet permanent. Hvis skaden er sket, kan et speciallæderrenseri fra tid til anden udøve mirakler.

Dette særligt milde vaskepulver er udviklet til effektivt at rengøre og på samme tid tilføre næring til sarte tekstiler som uld og silke.

CASHMERE

Cashmere er et af de mest sjældne fibre. Over hele verden er det kendt og elsket – og det er let at forstå hvorfor. Cashmere kommer fra kinesiske og mongolske geder og er kendetegnet ved at være så blødt, du næsten ikke mærker det. 

Men netop cashmerens fine træk, gør den også drilsk. Cashmere kan have tendens til at pille (nulre) – særligt under armene og langs siden, hvor den bliver udsat for gnidning. Pillingen sætter sig som små bolde, der giver et loddent look. Du kan let fjerne boldene med en sweaterkam, så din cashmere bliver som ny igen.

Et sidste tip til at forlænge levetiden: Cashmere elsker luft. Hæng dine produkter til gennemluftning, efter du har haft det på, og inden du lægger det sammen og på plads.

Cashmere er et af de mest sjældne fibre og er kendetegnet ved at være så blødt, du næsten ikke mærker det. Men netop cashmerens fine træk, gør den også drilsk. Cashmere kan have tendens til at samle sig som små bolde. Med en Fabric Shaver kan du let fjerne de små bolde, så den fremstår som ny.

RULAM

Rulam er lammeskind, hvor pelsen vender indad og bruges som foer. Ydersiden er glat. Det gælder for rulam som for anden pels, at skindet har godt af at hænge koldt om sommeren – specielt hvis der er meget pelsbesætning på produktet. 

Rulam skal helst hænge mørkt på en god bøjle, ved ensartet temperatur og eventuelt tildækket med et gammelt bomuldsdynebetræk.

FÅ TIPS TIL STYLING PÅ INSTAGRAM